Categories

Keywords

Broadlink smart switch

En “smart switch” der styres via WiFi (Fjernstyret stikkontakt). Jeg havde håbet på at den var en Sonoff S20 klon baseret på ESP8266. Det viste sig desværre ikke at være tilfældet.

Den er købt på aliexpress til ca. 10$ og jeg var lidt for hurtig fordi sælgeren kun angiver et direkte link til en apk fil for app’en til at styre den. Jeg kunne ikke finde den på google play. (Jeg installerer IKKE apk filer fra ukendte kilder på nogen af mine Android devices!). Så er det tid skille den ad og se hvad der er inden i den. Det er ikke nemt fordi net stik incl. jord er loddet direkte på printet - men det lykkedes til sidst:

 

Der sidder en broadlink WT1SBSL WiFi soc til at styre det hele. Jeg søgte efterfølgende på google play efter Broadlink apps, og der var kun en enkelt som jeg prøvede og den virker! (Før den blev skilt ad, viste jeg ikke at det var en Broadlink). Jeg har ikke kunne finde noget om hvordan man programmerer den selv, så lige nu bliver den lagt til side, så kan det være den bliver bygget om med en ESP8266 senere. App’en virker, men det er ikke noget jeg vil bruge - jeg vil have et sammenhængende system, så den skal på en eller anden måde kobles sammen med IHC for at jeg vil bruge den.

(USB stikket i bunden er kun et ladestik - data forbindelserne lader ikke til at være forbundet)

Konklusion

Vil du selv programmere den - så er det her ikke den rigtigt switch, og den er meget bøvlet at skille ad. Kig istedet på Sonoff S20

Læs her om Sonoff WiFi Styret Relæ

(c) 2010-2023 dingus.dk